Hjalf - sagen

Hjalf-sagen er betegnelsen for den injuriesag som hærchefen, generalløjtnant Viggo Hjalf, anlagde mod avisen ’Land og Folk’.
Den kommunistiske avis havde nemlig i sin udgave den 17. marts 1960 skrevet at Hjalf ville fremstille sig i sine kommentarer til den måde våbenfordelingen var foregået på, som en ”helt, ikke i kamp for fædrelandet, men i landsforræderi og i hvert fald indirekte i medskyldighed i mord på landsmænd under den tyske besættelse ved at forholde modstandsbevægelsen de våben, der tilsendtes den via Sverige”.'
Derfor anlagde hærchefen injuriesag mod avisens chefredaktør, Martin Nielsen.

Baggrunden for beskrivelsen var en længere diskussion i dagspressen om hvorvidt hærledelsen bevidst havde forbigået modstandsbevægelsen - især ’BOPA’ og ’Holger Danske’  - ved fordelingen af de 3.000 maskinpistoler som blev indkøbt i Sverige.
På trods af den tyske internering af det danske officerskorps den 29. august 1943 var generalløjtnant Ebbe Gørtz stadig den kommanderende general. Han etablerede en illegal stab (kaldet Den lille Stab) med kaptajnerne Viggo Hjalf som chef og S.P. Schjødt-Eriksen og Ahnefeldt-Mollerup som deltagere; i praksis var staben selvstændig i sine afgørelser, også i relation til våbenfordelingen som eftertiden karakteriserede som den skæve våbenfordeling.

Injuriesagen endte med at Martin Nielsen blev idømt tre måneders fængsel og skulle betale en erstatning på *25.000 kroner til Hjalf. Men retssagen foranledigede en heftig debat om hærens holdning til modstandsbevægelsen og dermed også om politikernes. Den socialdemokratiske regering valgte derfor at afskedige generalløjtnant Hjalf som hærchef for at lægge afstand til sagen og de mulige politiske konsekvenser som en debat om samarbejdspolitikken under krigen kunne medføre.

Interesserede anbefales at læse Erik Nørgaards ”Generalens Fald”.